Hey you!

Jeg hjælper kvinder
med at slutte fred med
deres krop og tanker,
mens de opbygger muskler
og forbrænder fedt

TRÆNING DER VIRKER

Har du også prøvet det meste for at opnå vægttab og komme i form, uden noget af det rigtig virkede eller gav holdbare resultater? Du og din krop er unik, når det kommer til træning, vægttab og kost. Dét der virker for Beyoncé eller supermodeller med 2 meter lange stænger, virker nødvendigvis ikke for dig. Eller for mig, der til sammenligning er lavstammet og fylder lidt mere i omkreds, har født tre børn, og hverken har en fastansat personlig træner, hushjælp eller kok til rådighed 24/7.  

Alt kan lade sig gøre.
Men det er ikke alt, der virker eller fungerer for os alle. Jeg er her for at hjælpe dig med vedvarende resultater og vaner,
der løfter, ikke blot din bagdel og dit humør, men også dine tanker og dit selvbillede.

HVAD KAN JEG HJÆLPE DIG MED ?

   Et træningsprogram tilpasset dine behov

    Vane- og overspisningscoaching

   Korrekt trænings teknik (så du undgår skader
            og får størst muligt effekt af træningen)

   Helhedsorienteret vejledning og støtte

   Konkrete og holdbare resultater

    Vægttab og kognitiv kostvejledning

   Motivation og konstruktive selvhjælps-værktøjer

Hos mig får du skræddersyet din træning, så den bliver tilpasset din hverdag og dine behov, og så den kan foregå både online og face2face. 

Derudover er din (trænings)teknik noget af det første, vi får på plads. Teknikken er ekstrem vigtig, så du undgår skader, men også så du får det optimale ud af din træning og føler dig klædt på til at træne i forskellige sammenhænge.

Hvis du har bekymringer eller betænkeligheder angående Covid19 og din træning, så er du i trygge – og afsprittede- hænder hos mig. Jeg tager alle de nødvendige forholdsregler og tiltag for at beskytte dig bedst muligt, lige meget hvilken træningsform, du vælger. 

Jeg arbejder med det hele menneske, så hos mig behøver du ikke nøjes med at træne dine muskler, men også dit selvværd, dine tankemønstre, dit mindset, dine vaner og din adfærd

De fleste kan tabe sig, når de skærer ned på kalorier, undgår visse fødevarer, skruer op for træningen og generelt lever med en masse restriktioner, regler og forbud. For størstedelen af os holder denne metode kun kortvarigt. Og i min optik er den hverken bæredygtig eller sund. Jeg arbejder med vægttab på en anden måde og tager hele dig med i ligningen. Min vejledning går på hele dig, så du én gang for alle kan ændre dit mindset og din adfærd på en sund og bæredygtig måde. 

Jeg tilbyder vanecoaching og kognitiv kostvejledning, som er for dig, der gerne vil ændre dine spisemønstre og navigere ud fra sult og mæthed, i stedet for at (over)spise på dine følelser og “straffe” dig selv med flere motions- og madregler. 

BOOTCAMP TRÆNING MED OVERSKUD

Træning der støtter vægttab og opstramning

Hvis du også kun har 24 timer i døgnet og gerne vil kunne passe hus, familie, job, papegøje, bage speltboller, gå til bueskydning, vinterbade, se venner, være i zen og samtidig kunne prale af at være “jeg-går-i-fitten-tre-gange-om-ugen-typen” – eller du bare gerne vil have mere overskud og energi til at nå det hele.

VANECOACHING MED BONUS

Vanecoaching der virker, skaber varige resultater og ændrer spisemønstre

Hvis du er kandidat til at vinde verdensmesterskabet i chokoladespisning, komme først i tour de køleskab, opnå diplom i konfekt slugning, få medaljer i at tabe dig, for bagefter at tage det hele på igen,  – eller du bare gerne én gang for alle vil føle dig afslappet og fri i forhold til din mad og krop

VÆGTTAB MED NYDELSE

Vægttab der batter, holder og løfter!

Hvis du også får lyst til en meget lang lur, når du hører ordet VÆGTTAB, eller ikke orker at tygge dig igennem flere spinat elskende, kalorielette og knastørre slankekure eller low carb, vegan, keto, palæo, juice diæter, men bare gerne vil kunne
leve, nyde og samtidig have en krop, du føler dig godt tilpas
og hjemme i.

PERSONLIG TRÆNING
MED EFFEKT/OPTUR

Træning der strammer op, og gør glad
og stærk uden skader

Hvis dit medlemskab i fitnesscentret samler støv, du får ondt i knæet og drømmer om en stok efter 10 meters løb, du får nervøse tics ved tanken om at træde ind i et fitnesscenter, eller du bare trænger til professionel støtte og motivation

Fundament Testen

Når jeg taler om fundament, taler jeg om vores indre klima og vores relation til os selv, vores krop og vores mad. Når vores fundament er stærkt, står vi stærkt i os selv og i livet. Det betyder, at når livet udfordrer os, og stormene raser, så svejer vi måske nok i vinden, men vi vælter ikke omkuld, fordi vores fundament og evne til at være der for os selv holder os oppe. 

Her kan du teste, om dit fundament og dit indre klima er stærkt.
Eller om det kunne bruge en renovering og opgradering.

TEST DIG SELV OG TAG TEMPERATUREN PÅ DIT FUNDAMENT,
SOM ER FORUDSÆTNINGEN FOR, AT DU KAN OPNÅ BÆREDYGTIGE RESULTATER
OG VANER, NÅR DET KOMMER TIL KOST OG MOTION.

Hvert JA giver et point

1-3 point

Du har et rigtig godt fundament at bygge videre på, og samtidig fortjener du at det bliver så solidt, som overhovedet muligt, så du kan bruge al din energi på at fylde de andre rum og områder i dit liv med glæde, lethed og kærlige og støttende vaner. Dit indre klima kan blive endnu mere bæredygtigt, så du aldrig vender dig selv ryggen, selv når livet udfordrer og stormer. Med et ultra solidt fundament vil du helt naturligt vælge det, der gavner dig og din krop. Du stå ved dig selv og have dybe rødder, der giver saft og kraft til både dit indre og dit ydre.

4-6 point

Dit fundament kunne godt bruge nogle ekstra grundpiller og en renovering, så dit indre og ydre hus (hele dig), kan stå i al sin pragt, og du virkelig kan mærke og have tillid til, at du er mere end god nok, og at du har styrken til at klare hvad som helst. Du fortjener at have verdens bedste ven og støtte ved din side 24/7, nemlig dig selv. Også når livet gør ondt eller føles lidt svært. Ved at styrke dit allerede udmærkede fundament, vil du virkelig kunne mærke al den saft og kraft og støtte, du har i dig selv. Og de gode, sunde og bæredygtige vaner til blive et naturligt tilvalg.

6-10 point

Dit indre fundament trænger til en kærlig håndsrækning og til nogle nye grundpiller, så dit indre klima kan blive langt mere kærligt, støttende og bæredygtigt. Du fortjener at bruge din energi på det, der løfter dig og din krop, og du fortjener én gang for alle at få opbygget et solidt, støttende og bæredygtigt fundament. Et fundament der gør, at du ikke bliver slået ud af kurs, kan mærke dit værd og opnå resultater, der holder og succesoplevelser, der motiverer. Det er tid til at gøre noget nyt og til at investere i det fundament, der skal bære og støtte dig resten af livet, så de gode og sunde vaner, bliver lette og naturlige for dig.

Referencer